Om mig

Gennem mit arbejdsliv har jeg arbejdet med psykoterapi og psykologisk udredning på tværs af psykiatri, specialiserede ambulante funktioner, speciallægepraksis og krisepsykologi.

Jeg har erfaring fra både åbne og lukkede psykiatriske afsnit samt fra specialiserede ambulante funktioner, blandt andet Team Angst og OCD på Psykiatrisk Center København.

På Krisepsykologisk Afdeling på Rigshospitalet var jeg ansat som psykolog og jeg var gennem en længere årrække en del af akutberedskabet.

I Kræftens Bekæmpelses Kræftrådgivning arbejdede jeg med mennesker med alvorlig fysisk sygdom og deres pårørende.

Min kliniske erfaring spænder således bredt og omfatter både psykoterapi, psykologisk udredning, psykiatri, krisepsykologi og arbejdet med mennesker i komplekse og forandrende livssituationer.

Jeg er uddannet cand.psych. fra Københavns Universitet i 2011 og blev autoriseret psykolog i 2014. I 2019 blev jeg godkendt som specialist i psykoterapi af Dansk Psykolog Forening.

Jeg har desuden påbegyndt specialpsykologuddannelsen i psykiatri under min ansættelse på Psykiatrisk Center København.

Kvinde med mørkt hår trukket tilbage, iført sort polo, sidder i en stol mod en træbeklædt væg, smilende og ser væk.

Efteruddannelse og kurser

Jeg har gennemført en række specialiserede efteruddannelser og kurser inden for blandt andet:

  • Kognitiv adfærdsterapi (KAT)

  • Metakognitiv terapi (MCT)

  • Acceptance and Commitment Therapy (ACT)

  • Compassionfokuseret terapi (CFT)

  • Schematerapi, emotionsfokuseret terapi

  • Konflikthåndtering og krisestyring.

Tæt på visning af tørrede blomster og urter, herunder fluffy, cremefarvede og rødlige planter.